En kirke for hele livet

Velkommen til Pinsekirken Svendborg.

Læs mere

Aktiviteter

Uanset hvor du er på din livsrejse, er du velkommen til at komme til vores gudstjenester, engagere dig i fælleskabssgrupper og deltage i arrangementer gennem hele året. Vores aktiviteter spænder fra børnekirke og fællesspisninger til aftenskole, bønnemøder og lovsangsaftener!

Se kalenderen
Pinsekirken i Svendborg

Om os

Vi er en uhøjtidelig kirke, som elsker Jesus, og hvor der er plads til alle. Som pinsekirke er vi del af netværket af kirker, Mosaik, og som frikirke er vi del af Frikirkenet. Den bedste måde at se, hvilken slags kirke vi er, er ved at besøge en gudstjeneste. Alle er altid velkomne.

Læs mere

Tilbud

Børnekirke

Om søndagen er der særlige tilbud til børn, så hele familien let kan deltage i gudstjenesten. For de allermindste er der bagerst i kirkesalen et roligt amme-/puslerum. De øvrige småfolk trækker ca. efter et kvarter (evt med forældre) nedenunder i børnekirkens dejlige lokaler, hvor der bliver hygget, leget, lavet krea, snakket om Jesus, og bedt sammen.

Læs mere

Unge voksne & børnefamilier

En gang i måneden er der “Rooted“ med spisning, snak om liv og tro, bøn og lovsang. Det er en hyggelig lørdag eftermiddag med Jesus i centrum for voksne, som stadig føler sig unge. Derudover, arrangeres der ca en gang i måneden familiedag for både børn og voksne, og fra tid til anden holder vi familiegudstjeneste, hvor alle kan være med. Se kalenderen for at holde dig orienteret.

Kvindenetværk

En stor del af kvinderne i kirken deltager i det fællesskirkelige kvindenetværk i Svendborg, Aglow. De mødes en gang om måneden på Mølmarksvej 195. Derudover, mødes en gruppe kvinder til kreaværksted i kirken hver anden onsdag. Kontakt i begge henseender Karin Madsen, 22729709, for nærmere info.

Link til Aglows hjemmeside