Bønnens hemmelighed

Prædiken af Simon Graf d. 7. september 2025 ud fra Mattæus evangeliet 6:5-8:

”Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.  Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.  Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.”

Man kan opdele menneskeheden i to slags mennesker: Der er dem, som altid følger madlavningsopskriften til punkt og prikke, og så er der dem, som aldrig følger madlavningsopskriften. Hjemme hos os er min kone den der holder sig til manuskriftet, mens jeg er den som altid skal eksperimentere.

Jeg har et spørgsmål, som jeg næsten altid stiller mine kone, når jeg har lavet mad: Kan du gætte, hvad den hemmelige ingrediens er? Der skal altid være en hemmelig ingrediens, som giver et hint af et eller andet lækkert.

Overskriften for min prædiken er ”Bønnens hemmelighed”. Den hemmelige ingrediens til bøn. Hvad mon det kan være? Kan du gætte den hemmelige ingrediens? Jeg kan røbe så meget, at den hemmelige ingrediens er noget, som Jesus siger mellem linjerne i dagens tekst. Vi skal se på tre ting i Jesu ord om bøn: (1) Præmissen, (2) Hvordan skal vi bede? og (3) Bønnens hemmelige ingrediens.

Præmissen: “Og når I beder“

Grundantagelsen for det, som Jesus går i gang med at sige, er at bøn er normalt. Hvem er det, som Jesus taler til? Det er store folkeskarer (Mt 4:25). Han taler til folk fra nord og syd – fra Galilæa og Jerusalem, endda folk fra Syrien. Jesus kendte dem ikke. Han antog bare at de beder og kender til bøn. Han sagde ikke, “Og hvis I beder” eller “Nu skal I høre, jeg vil fortælle jer om en ting, som hedder bøn...” Nej, Jesus antager, at folk ved, hvad bøn er og at de beder.

Præmissen ”Når I beder” antyder, hvor grundlæggende bøn er. Bøn er inde i os alle sammen. Vi har en åndelig frekvens inde i os, som hedder bøn, og med den retter vi vores tanker mod det usynlige, åndelige, hinsides. En højere magt. Det har alle mennesker gjort alle steder til alle tider. Bøn er noget vi er født med – noget, som er i vores sjæl. Ligesom et barn fødes med et instinkt til at lære at tale, er vi også alle født med et instinkt til at lære at bede. Vi beder instinktivt. Bøn er den åndelige radio frekvens inde i os, hvormed vi kommunikerer med Gud. Er din frekvens klar eller skrattende? Er du tunet ind på frekvensen?

Allerede inden jeg lærte Jesus at kende og fattede Guds nåde, havde jeg en oplevelse af at bøn virker. Det oplevede jeg første gang, som barn, da jeg en dag gik i skoven for at bede til Gud for et familiemedlem med en sygdom. Allerede dér erfarede jeg, at Gud hørte min bøn og greb ind – sådan oplevede jeg det i hvert fald. Mit familiemedlems sygdomsforløb gik godt, og personen har det rigtig godt den dag i dag uden alvorlige følger fra sygdommen. Det var en oplevelse, som formede mig allerede inden jeg havde et personligt Gudsforhold. Jeg tror at mange oplever bønnens kraft – Guds kraft – på den måde uden at kende den, som de beder til.

I 2018 blev der lavet en undersøgelse i Danmark hvor 57% svarede, at de beder jævnligt – nogle dagligt, andre en gang imellem og nogle mere sjældent, men alligevel jævnligt. En lignende undersøgelse fra 2024 viste, at 41% af danskerne svarer ja til, at de beder eller mediterer. For en stor del af denne gruppe handlede det ikke om bøn til Gud, men om meditation eller mindfulness. Dog viste samme undersøgelse at ”hver femte dansker havde bedt Fadervor den seneste måned”. Er det ikke vildt?

Så bøn er normalt. Det er ikke noget mystisk eller noget som kun meget få særligt oplyste personer ved noget om. Bøn er naturligt, normalt, og udbredt. Det er menneskeligt at bede. Bøn er noget mange danskere har en oplevelse med. Betyder det dermed, at vi alle beder eller at alle, som beder, har fattet, hvad det handler om? Nej, bestemt ikke! Vi har meget at lære. Det bringer os til det næste, som Jesus siger…

Hvordan beder man? Hvordan skal vi bede?

Jesus taler generelt mere om, hvordan vi ikke skal bede, end om hvordan vi skal bede. I dagens tekst langer han ud efter to skikkelser – hedningen og hykleren – som beder på en måde, som vi ikke skal bede på. Selvom de rigtignok beder, har de ikke fattet, hvad sand bøn handler om. Hvad siger Jesus?

”Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. (…) Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.  Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Mt 6:5, 7-8).

Har du mon også en hykler eller en hedning inde i dig? Hykleren beder for sit ego større. For ham er det en performance, og det passer ham egentlig meget fint at blive set og hørt af mennesker. Kender vi noget til selviscenesættelses- og performancekulture? Vi lever i en broadcasting samtid, hvor rigtig meget social ageren foregår gennem sociale medier, hvor man skal blive set. Hvem vil du i grunden ses af? Samtidig møder vi også hedningen, som læner sig overtroisk op ad ordene. I hedningens bøn skal der mange ord til. Munden løber. Det skal gå hurtigt og det skal lyde godt. Hedningens tillid er mindre i Gud og mere i egen formåen og sigen af alle de rigtige bønneord. Jesus peger i stedet for en tredje vej.

”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” (Mt 6:6)

Det er værd at notere, at ordene “Og din fader som ser i det skjulte, skal lønne dig“ gentages tre gange i kapitlet både med hensyn til bøn, til faste og til at give økonomisk. Jesus kalder os ind i det skjulte. Derind, hvor det kun er Gud, som ser. Derind, hvor det ikke betyder noget, hvem der ser eller hører min bøn, og hvor ordene i sig selv ikke er betydningsfulde. Derind, hvor Gud ser hjertet.

Når Jesus bruger ordet “kammer“, så betyder det ikke at vi alle skal have et rum i vores hjem til bøn. Det kan man selvfølgelig godt have, men det handler om at have et sted, en tid, et rum sat til side til fællesskab med Gud. Et skjulested. Har du fundet dit bønnekammer?

For mig blev den samme skov som jeg indledningsvist fortalte om mit bønnekammer, mit skjulested. Efter at have oplevet mødt Jesus og mærket Guds kærlighed, så blev mit bønneliv intensiveret. Igennem gymnasietiden nød jeg at gå i skoven en time eller to for at bede. Det blev til et par gange om ugen. Det var mit bønnekammer. Jeg havde en bønneliste, og bad for bestemte sager og bestemte mennesker. Der blev bedt takkebønner, lovprisningsbønner og syndsforladelsesbønner. Blandt andet bad jeg for min fremtidige hustru, som jeg endnu ikke kendte. En af mine bønner var at alle mine bedsteforældre måtte leve længe nok til at min kone ville kunne møde dem. Det kom hun til. Har du et bønnekammer? Hvad kunne du skrive på din bønneliste? Hvor går du hen for at bede? Skal du i kammeret i løbet af den næste uge?

Bønnens hemmelige ingrediens: Ydmyghed

Det som hykleren og hedningen mangler på hver deres måde er ydmyghed. Den ene vil ses af mennesker og den anden sætter sin lid til at kunne sige flotte lange bønner, som om det er ordene, der gør værket. I stedet kalder Jesus os ind i bønnekammeret. Det ydmyge sted.

I 1. Korinterbrev 8:1 skriver Paulus “Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op.” På engelsk står der “Knowledge puffs up…“ Kender I det, at når man har lært noget, taget en uddannelse eller tilegnes sig ny viden, så kan man være indbildsk, stolt, smart i en fart? Jeg har set, at bøn kan have samme effekt. Jeg har set, hvordan mennesker kan bede deres ego større og deres nakke stivere. Desværre er ikke al bøn ydmyg. Sand bøn er ydmyg bøn.

Da jeg i år 2021 blev præst for en menighed i Estland, kom der efter en af de første gudstjenester et menighedsmedlem hen til mig, som sagde ”Simon, ved du hvad, den her kirke, det er en kirke, som ikke beder!” Wow. Sikke en udmelding. Så måtte jeg svare venligt noget i stil med at det kunne jeg ikke helt forstå.

Sagen var den, at jeg kendte menigheden rigtig godt i forvejen, så jeg vidste, at det bestemt er en menighed, hvor rigtig mange mennesker beder rigtig meget. Kirken samler stadig den dag i dag hver eneste uge grupper af mennesker til et to timers bønnemøde onsdag formiddag, et halvanden times bønnemøde torsdag aften og en times bønnemøde søndag morgen inden gudstjenesten. Og det er bare de åbne bønnemøder, hvor alle kan komme for at bede sammen. Derudover ved jeg at mange beder derhjemme (det fik jeg rig mulighed for at opleve som præst), og i mindre bønnegrupper, som ikke var åbne for alle.

Kvindens hårde ord fortalte mig mere om hende end om kirken. For mig er det åbenlyst at hun havde misforstået, hvad bøn drejer sig om. Hvis hun havde fanget det, så ville hun ikke være så hurtig til at fordømme hele menigheden. Sand bøn gør os mere kærlige, større mennesker. Det er ikke meningen at bøn skal gøre os fastlåste og snæversynede, smålige mennesker. Også i Lukas evangeliet kapitel 18, vers 9-14, illustrerer Jesus, hvordan sand bøn er ydmyg:

“Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig!  Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«”

Der er en anden form for ikke-ydmyg bøn. Mange beder kun i allersidste nød, når alt andet er slået fejl, når de er kommet til enden af dem selv og dér indser, at de nu har behov for Gud. Selvom bønnen er god, viser det manglende ydmyghed, for vi har i virkeligheden hele tiden behov for Gud. Uden Gud var vi ikke til. Alt godt som vi nyder er kommet fra Ham. Åndedrættet i dette øjeblik er endnu en gave fra Ham. Men ofte tager vi alt for givet. Når så krisen har meldt sig og det er blevet tid til at bede, så tror mange at de er berettigede overfor Gud. Selvfølgelig hører Gud da min bøn. Hvis han ikke sover, så giver Han mig også det som jeg beder om. Gud tager imod min bøn. Det skal han, det er jo Hans arbejde!

Men ingen står ret overfor Gud. Ingen er berettiget. Ingen fortjener Guds hjælp. Det er Guds nåde, at vi må bede til ham. Den eneste rigtige måde at stå foran Gud på er i ydmyghed, som tolderen, der siger “Gud, vær mig synder nådig“. Jesus sagde “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” (Mt 5:3). Er du fattig i din ånd? Har du behov for Gud i dag?

Ydmyghed er bønnens hemmelige ingrediens. Sand bøn gør os ydmyge overfor hinanden og overfor Gud. Vi bliver lidt mindre, men vores sind, vores hjerter, vores virkelighed bliver større. Det umulige bliver muligt. Gud hører vores ydmyge bøn og virker i os når vi beder, så bønnen både forandrer vores omstændigheder og os selv.

Hvis du ikke ved, hvordan du kan gå i gang med at bede ydmygt, så lad dig inspirere af en af Bibelens mest ydmyge bønner. Det er Kong Davids bøn i Salmernesbog kapitel 51: 

1 For korlederen. Salme af David.
2 Dengang profeten Natan kom til ham, fordi David havde været sammen med Batseba.
3 Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
4 Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
5 For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
6 Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.
8 Du elsker sandhed i det dunkle,
du lærer mig visdom i det skjulte.
9 Rens mig med isop for synd,
vask mig hvidere end sne!
10 Forkynd mig fryd og glæde,
lad de knogler, du knuste, juble!
11 Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
12 Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
13 Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
14 Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
17 Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.
18 For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
19 mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
20 Gør i din nåde godt mod Zion,
opbyg Jerusalems mure!
21 Da vil du tage imod de rette ofre,
brændoffer og heloffer;
da skal tyre ofres på dit alter.