“Kom til mig, alle I, som bærer tunge byrder”

Prædiken af Simon Graf d. 28. april 2024 fra teksten Mattæus 11:25-30:

På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Umiddelbart lyder disse Jesu ord opmuntrende, omsorgsfulde og kærlige. Det er de også. Det er ikke uden grund, at de er til opmuntring og fortrøstning for rigtig mange. Jesus tænker på os. Han kender os. Han ser vores byrder og inviterer os til hvilen hos ham.

Der er dog en anden, måske mere korrekt, måde at læse denne tekst på. Der er noget i de ord, som tit oversees og overhøres. For denne tekst handler mere om Jesus og hans kraft, end den handler om os og vores byrder. Det er ikke kun en invitation til de overbebyrdede og overvældede – det er vi jo alle til tider. Invitationen er til enhver, som er ydmyg nok til at komme og knæle ned foran livets konge. Han har allerede har båret alles tungeste og sandeste byrde – syndens byrde, der adskiller os fra Gud. Jesus er hovedpersonen i fryderåbet, og når vi forstår, hvem Han er, så bliver de opmuntrende og kærlige ord så meget større!

Teksten i Mattæus Evangeliet 11:25-30 kan deles op i tre: (1) Hemmeligheden åbenbaret, (2) Jesus’ sande identitet, og (3) Jesus’ invitation til os.

Den messianske hemmelighed åbenbaret

Det som slår mig først når jeg hører det som Jesus siger her, er at det næsten ikke passer ind i Mattæus Evangeliet. Det er ligesom et lynnedslag fra en klar himmel. Jesus har på intet tidspunkt sagt konkret, hvem han er. Han har undervist med myndighed, præsenteret Gudsriget på jord og helbredt mennesker med alle mulige sygdomme. Selvom det er klart at han ikke er hvem som helst, har han endnu ikke italesat hvem han er.

Det er først i evangliets kapitel 16 at Jesus spørger sine disciple, hvem de tror han er og til Peter’s bekendelse ”Du er Kristus, den levende Guds søn”, svarer Jesus ”Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene”.

Men nu i Mattæus 11:25-30 taler Jesus pludseligt lige ud af posen om, hvem han i virkeligheden er. Jesus priser først Gud, at noget skjult, noget hemmeligt, nu åbenbares ikke ved menneskelig visdom, men som Guds nåde til dem som tager imod. “Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige“ (Mt 11:25). Derefter tager han hånden af munden og taler frit.

Hvem er Jesus?

Hvad siger Jesus om sig selv? Hvem tror han selv at han er? Hvad er Jesu sande identitet?

Jesus er utvetydig om, at hans autoritet er uden sammenligning: “Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.” (Mt 11:27)

Jesu påstand om sig selv er enorm. Faderen har overgivet til Jesus intet mindre end “alt”! Ingen kender Gud udover Jesus, og kun Han åbenbarer Faderen for dem han vil. Det er store ord og politisk ukorrekte på flere måder, men Jesus er ikke underlagt den danske politiske korrekthed. Han er universets konge. Jesus alene kender og bekendtgører faderen.

Jesus’ invitation til os

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”

Jesus er ikke kun universet konge, men han er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Han er den almægtige troværdige – den tjenende hersker – universets ydmyge konge.

Hvordan er han ydmyg? Har han ikke lige sagt, at han er den eneste ene? Har han ikke lige sat sig op på en uopnåelig piedestal? Er det ikke narcissistisk?

Jesus viste sin ydmyghed på korset, hvor han blev hånt og gav sig selv for os. Jesus’ piedestal var et kors. Hans krone var af tårne. I ironi blev han af romerne ironisk iført kappe og krone og hånet som jødernes konge. Men i virkeligheden er han universets konge. Ham Gud har overgivet alt til. Ham, som tilkendegiver for os Guds sande væsen, Guds kærlighed og nåde. Jesus bar korsets byrde for dig og for mig – synden. Alt det som er fordrejet, skamfuldt og fortabt ved os – det bar Jesus på korset, så at vi kan være frie, tilgivet og skyldfrie. Alt det som adskiller os fra Gud tog Jesus på sig, så at vi kan blive forenet med ham.

Det er gode nyheder for vi kan ikke og vi behøver ikke bære verdens byrde i os selv. Der er en sentimental sang – med rigtig flot musik – hvis omkvæd lyder:

”Don't be afraid of the dark
In your heart
You're gonna find a way
To carry the weight of the world
On your shoulders
You're gonna find a way home”

Undskyld mig, men hvor er det naivt... Hvordan skal vi kunne bære verdens byrde på vores skuldre? Der hvor ordene er decideret tåbelige, opvejer melodien og det musiske arrangement heldigvis. Sandheden er modsat. Det er menneskeligt, at være bange for mørket. Det er menneskeligt, ikke at kunne finde vej. Det er menneskeligt, ikke at kunne bære verdens byrde. Jesus er vejen, som vi behøver - vejen hjem til Gud. Vi behøver ikke at bære verdens byrde på vores skuldre, for Jesus har allerede båret den. Han er lyset, som skinner igennem når alt er mørkt omkring og i os.

Alle problemer blegner i lyset af Jesu kraft. Når Jesus siger “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder“, så handler det ikke så meget om at tage en pause og få lidt luft. Universets konge kalder os til sig for at give os sjælefred. Vi må stoppe med at være selvtilstrækkelige, selvrådige og selvrealiserede. Når vi ydmyger os, kommer til Jesus og lærer af ham, så vil han give os hvile og da vil byrden være let!

Maleri “At the Home of Martha and Mary“af Ain Vares (link).